🥳 GIN & TONIC CRUISE 2025 🥳
Billetsalget er startet - book din billet her

Rom

282 produkter

  • Flor de Cana 20 YO, 130th Anniversary Rum (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Flor de Cana 20 YO, 130th Anniversary Rum (70 cl.)

    Indhold: 70 cl.Alkohol: 45 %Land: Nicaragua Det eksklusive rom-brand Flor de Caña har i anledning af deres 130-års jubilæum skabt denne 20-år gamle rom. Aromaerne spænder over muskatnød, hasselnød og karamel med små strejf af sort peber. Smagspaletten suppleres af skarpe noter af mørk chokolade, karamel og ristede nødder, der komplementeres af et spændende hint af egetræ og vanilje. Kan serveres rent eller i en cocktail.

    689,95 kr

  • Ron Santisima Trinidad de Cuba 15 YO (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Ron Santisima Trinidad de Cuba 15 YO (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Cuba Med Ron Santisima Trinidad de Cuba får du en 15 år gammel rom, som tilbyder en helt anden blødhed sammenlignet med andre cubanske rom. Det gør den til en særlig en af slagsen.I næsen dominerer noter af træ, der blendes med noter af karamelliseret toast og søde strejf fra blommer og rosiner. Smagen har en perfekt balanceret bittersødme med smagsnoter af træ komplementeret af valnødder og mandler. Finishen er varm og langvarig.

    629,95 kr

  • Saint James Rhum Paille (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Saint James Rhum Paille (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Martinique Saint James Rhum Paille er en bleg rom fra producenten Saint James, der holder til i Martinique. Det er en sød, parfumeret rom med delikate og behagelige noter. Rommen har en strågul farve med let gyldne glimt. Næsen er rund, defineret og delikat med noter af tørrede frugter, honning, lakrids, vanilje og en snert af træ. Smagen er velafbalanceret med træagtige smage og behagelige, vedvarende aromaer. Servér on eller off the rocks – eller brug den i cocktails.

    239,95 kr

  • Angostura Cask Collection No.1 - Oloroso Cask (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Angostura Cask Collection No.1 - Oloroso Cask (70 cl.)

    Indhold: 70 clAlkohol: 40%Land: Caribien Igennem de sidste 190 år har det været én af Angosturas fornemmeste opgaver, at skabe nogle af de fineste og mest komplekse rom i verden. Hos Angostura er man klar over, at dette kræver erfaring, ekspertise og ikke mindst masser af tålmodighed. Når det hele så går op i en højere enhed, er skaberglæden størst, og det er derfor en stor glæde at kunne præsentere den tredje udgave af Angostura’s Cask Collection # 1 serie, der ligesom de forrige, kun tilbydes i en meget begrænset mængde. Den nye Cask Collection-rom ligger på 40% og er den første rom, som Angostura har modnet i sherryfade. Rommen er skabt på en blanding af teknikker, der har rod i Old World-romproduktion og perfektioneret i den nye verden, hvilket betyder, at den først er lagret på amerikansk eg og så færdiglagret 9 måneder på Oloroso sherryfade. Resultatet er en ravfarvet rom, der frembringer duftnoter af: kakao, mørk sirup, eg og søde svesker, og byder på smagsnoter af ristede nødder, hint af sherry og en blød og afrundet afslutning af eg. Hver limited edition-rom producers kun en gang og kan ikke repliceres. Den første var en No. 1 First Fill Bourbon (2013) og den anden i serien No. 1 French Oak (2015) - begge vandt den eftertragtede Rum Journal Rum of the Year Award.

    849,95 kr

  • A.H. Riise XO Reserve Port Cask Rum (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    A.H. Riise XO Reserve Port Cask Rum (70 cl.)

    Alkohol: 45 %Indhold: 70 cl.Land: Danmark A.H. Riise trækker historiske tråde helt tilbage til 1838 og de Vestindiske Øer, hvor apotekeren A.H. Riise levede livet som handelsmand og romskaber. I dag producerede A.H. Riise rom efter de gamle apotekeropskrifter i producentens velkendte søde romunivers. Denne port cask-udgave er produceret i et begrænset oplag og er lavet af et blend af flere forskellige typer rom, der alle har en alder på op til 20 år. Rommen færdigmodnes på portvinsfade i seks måneder, som giver rommen masser af fylde. De frugtige noter fra skovbær harmonerer fint med den delikate smag af portvin og de søde strejf af vanilje.

    569,95 kr

  • Don Papa Rum "Masskara" Limited Edt. (70 cl.)

    809,95 kr

  • Great Dane Dark Rum (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Great Dane Dark Rum (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Danmark Great Dane Dark Rum er en dansk rom fra Skotlander med ophav i Nordjylland. Den er produceret med stor inspiration fra Sydamerika - rommens højborg. Anders Skotlander, manden bag Skotlander, rejste til Caribien og hentede fem forskellige slags rom med hjem. Disse blev efterfølgende blendet og lagret på fad i det nordjyske. Du vil opleve en rom med røget kant. Den har en meget sødlig smag, som er opstået ved at blande Caribien med Danmark. Derudover har den noter af brændt sukker, muscovadosukker, kokos og vanilje.

    359,95 kr

  • Plantation Black Cask 2020 Edt. (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Plantation Black Cask 2020 Edt. (70 cl.)

    Indhold: 70 cl.Alkohol: 40 %Land: Barbados Plantation Rum har lavet spændende blend bestående af fyldig Pot Still- & Kolonnedestilleret rom fra Peru og blød sødmefuld rom fra Barbados. Rommen fra Peru er krydret, varm og fyldig med noter af tørrede frugter, kakao og chokolade. Den blender perfekt sammen med den lettere rom fra Barbados, som kommer med noter af konfekt, kokos og orange. Det hele tilsat masser af kærlighed og lidt sødme, hvilket giver denne helt unik Plantation Black Cask 2020 Edition. I 2020 blev rommen igen tappet på den lille buttede Plantation flaske. Producenten har selvfølgelig ændret en smule på forrige års design, så varen fremstår frisk og højaktuel.

    289,95 kr

  • Mount Gay "Black Barrel" Small Batch Rum (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Mount Gay "Black Barrel" Small Batch Rum (70 cl.)

    Alkohol: 43 %Indhold: 70 cl.Land: Barbados Mount Gay er en anerkendt spiritusproducent på Barbados, der har eksisteret siden 1703. Udover at have mere end 300 år bag sig, kan Mount Gay også bryste sig af at være det ældste romnavn verden over. Den dag i dag producerer de stadig rom med den samme teknik, som de brugte for 300 år siden. Mount Gay Black Barrel Rum er en håndlavet rom, der er destilleret af den anerkendte Allen Smith. I duften fornemmes krydderier og karamel, mens smagen har intense essenser af sød karamel og vanilje. Den er modnet i gamle, forkullede bourbonfade, hvorfor den også har noter af brændt træ.

    369,95 kr

  • R74 Aged Rum (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    R74 Aged Rum (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Italien R74 Aged Rum stammer fra Italien. Den har en rigtig flot nøddebrun farve, og den kan sagtens nydes ren. Er du ikke til den intense smag af rom, kan den med fordel også mikses i diverse cocktails. Du vil opleve en meget tilfredsstillende smag, som stammer fra en blanding af æbler og skøn melasse. Kombinationen af disse giver rommen noter af kanel og mandel, som skaber en kompleks smag. Duften er harmonisk med noter af sultana- og mandeldruer og sydtyrolske æbler.

    409,95 kr

  • El Dorado "Rare Collection" Albion 2004 (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    El Dorado "Rare Collection" Albion 2004 (70 cl.)

    Alkohol: 60,1%Indhold: 70 cl.Land: Guyana Denne marque fra El Dorado er en genskabning af en rom fra 2011. El Dorado “Rare Collection” Albion 2004 er lagret i brugte bourbonfade i 14 år, som giver den søde rom en god balance med bitterheden fra træfadet. Den har en lys ravfarve og en sød, krydret duft af melasse, vanilje, brændt sukker og kakao. Med en lang finish og fadstyrke på 60,1% har denne kraftige rom rigeligt sødme med smag af brun farin, toffee, karamel og honning.

    2.389,95 kr

  • El Dorado "Rare Collection" Skeldon 2000 (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    El Dorado "Rare Collection" Skeldon 2000 (70 cl.)

    Alkohol: 58,3 %Indhold: 70 cl.Land: Guyana Denne elegante rom fra El Dorado Rums er en genganger fra 2005. Den er ældet i det tropiske Guyana i minimum 18 år, destilleret i nogle af de ældste destilleringsapparater i verden og tappet ved fadstyrke 58,3 %. El Dorado “Rare Collection” Skeldon 2000 er en “non-blended”, eksklusiv rom med en intens ravfarve. Et snif giver dig en duft af tørret abrikos, rosin, mandel, hassel- og valnød. Den er sødet med honning og vanilje og har en tør, træagtig, bitter eftersmag.

    2.519,95 kr

  • Bacardi Spiced Rum (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Bacardi Spiced Rum (70 cl.)

    Alkohol: 35 %Indhold: 70 cl.Land: Cuba Bacardi er kendt over hele verden for deres kvalitetsspiritusser. Denne Bacardi Spiced Rum er da heller ingen undtagelse.Som navnet antyder, får du her en krydret rom, der i smag og karakter er robust og intens takket være lagringen på forkullede egetræsfade. Rommen er rund og fyldig med de tydelige noter af eg, der blander sig med nuancer af røg og tørret frugt. Nyd den ren, eller miks den i en lækker cocktail for en anderledes smagsoplevelse.

    189,95 kr

  • Botran Gran Reserva Solera 15 YO (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Botran Gran Reserva Solera 15 YO (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Guatemala Denne rom er lavet på et blend, der har fået lov til at modne længe på amerikanske egetræsfade, der tidligere har modnet sherry, whisky og portvin. Hele 15 år får den lov at modne. Det gør det til en karakterfuld smagsoplevelse. I næsen kommer den lange modningsproces til udtryk ved en duft af fad, der blender ind i diskrete noter af karamel og et strejf af vanilje. Smagen byder på en kompleks pallette af ristet eg, som får selskab af blide noter af vanilje. Du får både en moden og robust smag, der varer længe ved i en behagelig eftersmag.

    269,95 kr

  • Botran Reserva Blanca (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Botran Reserva Blanca (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Guatemala Denne 5 år gamle lyse rom fra Guatemala har en klar krystalnuance, der afspejler den rene og alligevel komplekse smag. Næsen har diskrete noter af træ og vanilje i en afstemt og blød kombination. Teksturen er ligeledes blød og rund – og den bløde fornemmelse fortsætter i en smag, der er kraftfuld i et sammensurium af frugtige toner. Nyd Botran Reserva Blanca 5 YO med eller uden isterning, eller miks den i lækre cocktails som smagsforstærker.

    209,95 kr

  • El Dorado 25 YO (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    El Dorado 25 YO (70 cl.)

    Alkohol: 43 %Indhold: 70 cl.Land: Caribien Denne 25 år gamle rom er kvalitet og eksklusivitet på flaske. Den kommer fra Guyana og er udelukkende lavet på et blend af sukkerrør fra Demerara, der leverer sukker af høj kvalitet. El Dorado har en fed og fyldig duft, der giver en intensitet fra noter af brun farin, kanel, muskatnød og hints af vanilje. I den komplekse smag er der en unik balance mellem nuancerne af frugt, karamel og sirup, der ikke kæmper om opmærksomheden, men som komplementerer hinanden i et harmonisk helhedsindtryk.

    5.819,95 kr

  • Abuelo XV Oloroso Sherry Cask Finish (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Abuelo XV Oloroso Sherry Cask Finish (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Panama Abuelo XV Oloroso Sherry Cask Finish er en af i alt tre fantastiske slags rom fra en ny serie produceret af Abuelo. Denne rom er 15 år gammel og har lagret på de fineste amerikanske egetræsfade, hvorefter den afslutningsvist har lagret på kirsebærfade. Den afsluttende lagring på kirsebærfade giver rommen tydelige noter af kirsebær, men smagsnoterne byder også på strejf af chokolade og nødder. Rommen er desuden udvalgt blandt Abuelos fineste reserver, hvilket producentens velkendte og eksklusive Centuria-udgave ligeledes er.

    649,95 kr

  • Abuelo XV Tawny Port Cask Finish (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Abuelo XV Tawny Port Cask Finish (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Panama Abuelo XV Tawny Port Cask Finish er en del af en ny serie, der byder på i alt tre forskellige slags rom, herunder denne Tawny Port Cask Finish, der har lagret på amerikanske bourbonfade, hvorefter den er lagret yderligere på portvinsfade. Smagen stemmer overens med den klassiske fylde og sødme, som vi kender fra Abuelo, men denne rom bærer også et tydeligt præg af den sluttelige lagring på portvinsfade. Eftersmagen har nemlig tydelige noter af nødder og tørrede frugter, hvilket giver den en fantastisk finish. Rommen er, såvel som den eksklusive Centuria-udgave fra Abuelo, udvalgt blandt de fineste reserver.

    649,95 kr

  • Union 55 Botanical Rum (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Union 55 Botanical Rum (70 cl.)

    Alkohol: 41%Indhold: 70 cl.Land: Barbados Inspireret af måden hvorpå stjernekokke fra Michelin-restauranter og verdensklasse mixologists kombinerer brugen af mineralsalt til at øge smagsnuancerne, ønskede grundlæggeren og tidligere mixologist Ruben Maduro, at skabe en rom ud fra samme koncept. Union 55 er infunderet med fem delikate ingredienser og afrundet med en knivspids organisk Añana salt. Overbærende blød og dejlig nuanceret med søde krydrede noter af vanilje og saltet karamel. Inspireret af måden hvorpå gin destillere gør brug af krydderurter, bruger Union 55 en langsom 5-trins opblødningsproces som tager 55 dage, for at udtrække smagsnuancerne af kardemomme, nellike, peruviansk kakao, vanilje og mandler.

    329,95 kr

  • Thomas Tew Pot-Still Rum (75 cl.)-Mr. Booze.dk

    Thomas Tew Pot-Still Rum (75 cl.)

    Alkohol: 42 %Indhold: 75 cl.Land: USA Thomas Tew Pot-Still Rum er en amerikansk rom, der er produceret på det nyoprettede destilleri, Newport Distilling Company, der formodentligt har fået øjnene op for, at verden savner amerikansk rom. Den tidligere romproducerende region har nemlig lagt i dvale i efterhånden mange år. Thomas Tew Pot-Still Rum er en 100 % naturlig rom, hvor der altså ikke er tilsat hverken sukker eller farve. Rommen her er en hyldest til en gammel, legendarisk rom fra Newport, Rhode Island. Thomas Tew var navnet på en gammel pirat, der ifølge legenden nød godt af den lokale rom.

    449,95 kr

  • Plantation Xaymaca Special Dry (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Plantation Xaymaca Special Dry (70 cl.)

    Alkohol: 43 %Indhold: 70 cl.Land: Caribien Her får du en rom, der bare emmer af sol, strand og palmesus. Plantation Xaymaca Special Dry er en karakteristisk caribisk rom med en flot ravfarve. Den er destilleret udelukkende på pot stills uden tilsat sukker og sammensat af rom fra to destillerier; Clarendon og Long Pond. Selvom Plantation Xaymaca Special Dry ikke er tilsat sukker, er smagen alligevel fyldt med sødme. Den smager desuden af allehånde, orangeblomst og abrikos. Duften sender tankerne hen på eksotiske Jamaica med noter af overmoden banan, grillet ananas og et særligt hint af diesel og røg. Nyd den ren, eller brug den i cocktails som mai tai.

    309,95 kr

  • Bacardi "Anejo Cuatro" 4 YO (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Bacardi "Anejo Cuatro" 4 YO (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Puerto Rico Bacardi 4 YO Anejo Cuatro er en 4 år gammel rom, der er lavet på en gammel original opskrift af Bacardi-grundlæggeren Don Facundo. Rommen her er endnu et eksempel på, at rom fra Bacardi sagtens kan nydes for sig. Smagsnoterne byder på mange forskellige smage, men de mest fremtrædende noter er honning, vanille og eg. Eftersmagen er lang, og her er det især eg, der er den fremtrædende note, mens smagen langsomt svinder ud.

    289,95 kr

  • Trois Riviéres Rhum Agricole Ambré - Whisky Finish (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Trois Riviéres Rhum Agricole Ambré - Whisky Finish (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Martinique Trois Riviéres Rhum Agricole Ambré er en landbrugsrom fra Martinique, der har lagret på de fineste egetræsfade i 12 til 18 måneder i tropisk klima, hvorefter den er blevet sendt tilbage til fastlandsklimaet hos den franske whiskyproducent Rozelieures, der har lagret den yderligere - her dog på single malt whisky fade. Næsen på denne rom er særdeles frisk, og den har tydelige noter af tropiske frugter. Smagsnoterne er velbalancerede mellem eg, modne frugter og slutteligt er der noter af maltet byg fra den ekstra lagring på single malt whiskyfadene. Det giver den en eminent finish.

    269,95 kr

  • Thylandia Rum (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Thylandia Rum (70 cl.)

    Alkohol: 38 %Indhold: 70 cl.Land: Danmark Er du vild med dansk historie og rom? Så får du her den ideelle rom. Thylandia Rum hjemtages nemlig fra Sankt Croix - en af de tidligere Dansk Vestindiske Øer - hvor rommen omhyggeligt udvælges fra egetræsfade med rom, der er op mod 22 år gammel. Derfra skippes rommen hjem i fadene til Danmark, hvor den får lidt ekstra sødme. I Danmark bliver den nemlig tilsat vanilje, så den får den helt perfekte afrunding - og du får den fløjlsbløde smag.

    399,95 kr

  • A.H. Riise XO Reserve "The Thin Blue Line" (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    A.H. Riise XO Reserve "The Thin Blue Line" (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Danmark A.H. Riise XO Reserve er skabt af The Thin Blue Line, der er en dansk forening, som drives af en række frivillige hos politiet. I 2016 var der flere skudepisoder mod politiet, og det kostede en betjent livet. Foreningen blev stiftet, og i dag arbejder den for at støtte og hjælpe nuværende og tidligere ansatte ved politiet, deres pårørende osv. Men i foreningen The Thin Blue Line kan de altså også finde ud af at lave god rom. Så når du nyder denne rom, støtter du ikke blot et godt formål, du får også en velsmagende rom. Næsen har noter af gammelt læder og sød honning, mens smagen er mild og perfekt afrundet. Smagsnuancerne spænder over engelsk lakrids, nellike og honning.

    479,95 kr

  • A.H. Riise Non Plus Ultra Black Edt. (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    A.H. Riise Non Plus Ultra Black Edt. (70 cl.)

    Alkohol: 42 %Indhold: 70 cl.Land: Danmark A.H. Riise Non Plus Ultra Black Edt. er en eksklusiv rom produceret i et begrænset oplag af den danske producent A.H. Riise. Rommens blend er et resultat af over 50 af A.H. Riises mest eksklusive fade, hvilket skinner klart igennem, når smagsnoterne udfolder sig. Faktisk skinner det klart igennem allerede ved rommens næse. Der er nemlig tydelige aromaer af melasse, egetræ, tobak og lakrids. Allerede fra første tår er det en ren nydelse, og smagen er utrolig rig og fyldig, og her er det især vanille, karamel og cedertræ, der er de fremtrædende smagsnoter. Eftersmagen er lang og sætter prikken over i’et for en velproduceret rom.

    989,95 kr

  • Botran "Cobre" Limited Edition (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Botran "Cobre" Limited Edition (70 cl.)

    Alkohol: 45 %Indhold: 70 cl.Land: Guatemala Botran "Cobre" Limited Edition er en velbalanceret rom, der er produceret i et begrænset oplag. Rommen er tilsat en række af forskellige ingredienser med henblik på at optimere smagsprofilen, og da det jo er en limited edition rom, er den nødt til at skille sig ud, hvorfor der er tilsat vanille, kardemomme, nellike og slutteligt ingefær. Smagen er da indledningsvist også præget af noter, der har tydelige strejf af blomster og natur. Som noterne folder sig ud, kommer der tydelige hint af karamel, kardemomme og majs. Eftersmagen er røget, og noter af ristede kaffebønner hjælper netop til en røget finish.

    1.059,95 kr

  • Saint James Rhum Blanc Agricole (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Saint James Rhum Blanc Agricole (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Martinique Saint James Imperial Blanc Rhum Agricole er en delikat “landbrugsrom”, der betegner en særlig rom-stil, som er fremstillet på friskpresset sukkerrørssaft frem for på gæret melasse. Derfor får du her en rom, der byder på en langt større kompleksitet, end det er tilfældet ved en industriel rom. Producenten bag rommen, Saint James, har desuden AOC-betegnelsen, som udelukkende gives til rom, der produceres efter de højeste standarder. Smagsnoterne er mange, og generelt set er rommen meget cremet og frugtig, ligesom der er tydelige noter af især tropiske frugter.

    219,95 kr

  • Rhum J.M Vieux VSOP (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Rhum J.M Vieux VSOP (70 cl.)

    Alkohol: 43 %Indhold: 70 cl.Land: Martinique Rhum J.M Vieux VSOP er en landbrugsrom, der smagsmæssigt byder på en større kompleksitet, end det er tilfældet ved en industrielt fremstillet rom. Næsen er frisk, og aromaerne er mange. Blandt andet kilder noter af egetræ, ristet kaffe, stenfrugter og forskellige krydderier i næsen. Smagsnuancerne spænder ligeledes bredt, og der er tydelige noter af vanilje, kanel og krydderier. Eftersmagen er lang, og den giver et sidste indtryk af, at det er en rigtig kvalitetsrom.

    449,95 kr

  • Rammstein Rum (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Rammstein Rum (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Costa Rica Her får du en rom krydret med rock’n roll. Rammstein Rum er nemlig udviklet og fremstillet af det tyske rockband Rammstein, der i anledning af deres 25 års jubilæum har kreeret denne rom. Rommen består af et blend fra Trinidad, Jamaica og Guyana, som tilsammen giver den en karakteristisk og stærk dybde med masser af aroma. Hele 12 år har den modnet i gamle bourbon-fade, hvilket giver Rammstein Rum et helt særligt hint af røg, som sammen med krydrede nuancer yder modspil til de frugtige noter.

    379,95 kr

  • Negrita White Rum (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Negrita White Rum (70 cl.)

    Alkohol: 37,5 %Indhold: 70 cl.Land: Martinique Så snart du tager den første tår af denne Negrita White Rum, vil dine tanker straks ledes til Caribien. Rommen er let og tør, og de tilsatte krydderier er med til at gøre den ekstra spicy, hvilket klæder den særdeles godt. Næsen byder på forskellige aromaer, og smagsnoterne er mange og rige. Smagen nuancerer fra vanilje og slik til appelsiner og krydderier - alt i alt en rigtig fornuftig rom til prisen.

    169,95 kr

  • Saint James XO Rhum Vieux Agricole (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Saint James XO Rhum Vieux Agricole (70 cl.)

    Indhold: 70, cl.Alkohol: 43 %Land: Caribien Saint James XO Rhum Vieux Agricole er produceret på Distillerie Saint James, som ligger på den caribiske ø, Martinique. En ø, som bl.a. udmærker sig ved sin produktion af rhum agricole: rom lavet på friskpresset sukkerrørssaft. På Distillerie Saint James destilleres rommen i enkeltkolonner via kontinuerlig destillering. Dette giver en smagsrig rom, hvor sukkerrøret virkelig får lov til at stå frem. Rommen er modnet i minimum seks år på amerikanske egetræsfade. Blendet indeholder helt op til ti år gammel rom! Den dufter dejligt og indbydende af masser af krydderi, vanilje, træ, brændte aromaer og gummielementer. Smagen fremstår meget krydret, og den er særdeles flot på syrlige noter med masser af frugt og en fin balance. Denne klassiske rhum agricole er tilsat vand ned til 43 % alkohol og indeholder ved lov ikke tilsat sukker (dette er ulovligt for rhum agricole på Martinique). Man vil opleve Saint James XO Rhum Vieux Agricole som relativt tør og ret så krydret.

    569,95 kr

  • Lazy Dodo Single Estate Rum (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Lazy Dodo Single Estate Rum (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Mauritius Lazy Dodo Single Estate Rum er en double-matured rom, der på grund af den særlige lagringsproces kaldes for en ‘sipping rum’ - en rom, der ideelt set nydes neat. Rommen er indledningsvis lagret på fine franske egetræsfade, hvorefter den har lagret på amerikanske egetræsfade, hvor den også er blendet sammen. Næsen er meget sød, og der er tydelige noter af grønne druer og ananas. Smagsnoterne har ligeledes et fremtrædende hint af grønne druer, men der er også søde strejf af ananas her. Du får her en meget frugtig rom, der er fornuftig til prisen.

    339,95 kr

  • Naga Indonesian Rum (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Naga Indonesian Rum (70 cl.)

    Alkohol: 38 %Indhold: 70 cl.Land: Indonesien Naga Indonesian Rum er en indonesisk rom, der byder på kompleksitet og friskhed. Det kommer tydeligt til udtryk allerede ved rommens næse, som har gennemtrængende noter af hvid peber og små strejf af chokolade. Smagsnoterne er særdeles komplekse, men alligevel er der en fantastisk balance i de tilsatte krydderier. Ganen forkæles af krydderier, honning og en smule citrus. Eftersmagen er lang og skarp - præcis som det er kendetegnet for en rigtig rom.

    339,95 kr

  • Plantation Barbados 5 YO (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Plantation Barbados 5 YO (70 cl.)

    Alkohol: 40 %Indhold: 70 cl.Land: Barbados Plantation er en serie af rom under det store kendte spiritusmærke, Maison Ferrand, der særligt dedikerer rommen til dens oprindelsessted og lader stedets historie og kultur skinne igennem i rommen. Plantation blev grundlagt i 1990’erne af Alexandre Gabriel. Efter flere års dedikeret arbejde med rommen vandt han prisen ”Golden Barrel Award” i 2012 og vandt desuden også titlen som årets ”Master Blender”. Dette er en 5-årig rom med duftnoter af tropiske frugter og vanilje, der senere udvikler sig til noter af kokos og hvid fersken.

    259,95 kr

  • Clement "Canne Bleue" Rhum Blanc Agricole (70 cl.)-Mr. Booze.dk

    Clement "Canne Bleue" Rhum Blanc Agricole (70 cl.)

    Alkohol: 50 %Indhold: 70 cl.Land: Frankrig Clement "Canne Bleue" Rhum Blanc Agricole er en velkendt rom fra den anerkendte producent Clement, der siden år 2000 har udgivet en ny vintage-aftapning af denne rom én gang årligt - naturligvis med en ny specialdesignet flaske hvert år. Næsen byder på mange forskellige aromaer, og både duft- og smagsmæssigt er rommen særdeles kompleks. Smagsnoterne har tydelige strejf af tropiske frugter, og overordnet set får du med denne helt specielle rom en meget frugtig og spicy smag.

    309,95 kr

Som enhver spiritusbutik med respekt for sig selv har vi selvfølgelig også rom her hos Mr. Booze. Vores udvalg tæller hele 333 forskellige rom, som kommer fra flere forskellige lande. Vi har rom fra blandt andet Barbados, Cuba, Danmark og Den Dominikanske Republik.

Vores rom-side er delt ind i temaer, for eksempel alkoholfri rom og gaveæsker, hvilket land rommen kommer fra, og de mest populære rom fra mærker som Mount Gay Rom, A. H. Riise Rom og Plantation Rom, som du sikkert allerede kender. Så du kan bare gå i gang med at kigge vores store sortiment igennem, og husk at når du finder noget, så får du altid super god service og selvfølgelig fri fragt, når du køber for over 599 kr.

splither

Rom – den glemte alkohol

Da Columbus ankom til Hispaniola i 1493, var der nok ikke nogen, der troede, at det skulle ende med noget så godt som rom. Men det er, hvad der skete. Der er dog noget vej fra den drik, de drak dengang og så til den rom, vi drikker i dag. Med på sit skib have Columbus sukkerrør som sukkerrørsbønderne plantede. Sukkerrørsproduktionen spredte sig til Puerto Rice, Cuba og Jamaica, og i 1655 får Barbados et romdestilleri.

Rom blev traditionelt drukket af slaver, og det blev også brugt til medicin, da det var så stærkt. Englænderne kaldte den første rom for Kill-Devil, og den blev beskrevet som brændende og med en ubehagelig lugt, så alt i alt har det ikke været en fornøjelse at drikke.

Der skete heldigvis meget med smagen af rom, og i løbet af 100 år steg importen af rom i England med 9 millioner liter. I 1830’erne får producenterne en ny metode til at lave rom, et kedelsystem, som mange stadig bruger i dag. Men gennembrud falder desværre sammen med whiskys stigende popularitet, og det er ikke før Anden Verdenskrig, at rommen vinder frem igen, fordi amerikanske soldater opdager rommen, da de er udstationeret på militærbaser på netop de øer, hvor rommen blev produceret.

Hvordan laver man rom?

Rom er lavet på biprodukter som for eksempel melasses, sukkerrørssaft eller sukkerrørssirup fra sukkerrør. Når sukkerrørene er høstet, samles saften som så opvarmes, så det rene sukker krystalliseres på overfaldet. Nedenunder det rene sukker finder man en mørk substans der ligner sirup, hvis man raffinerer den sirup mere, bliver den mørkere og lidt bitter, det kalder man melasse.

Den melasse skal så fortyndes, og når man tilsætter gær bliver sukkerret omdannet til alkohol på 8-10%. Når man destillerer den væske, fjerner det den overskydende vand, og den proces gentages så, indtil alkoholprocenten rammer 60-70%. Herefter fortyndes rommen og lægges på egetræsfade, hvilket giver rommen sin aroma, farve og smag. Inden rommen kommer på flaske, bliver den ”blendet” af en mester-blender. I den proces kombinerer mester-blenderen forskellige årgange og fade til at lave rommen.

Forskellige typer rom

Der er to typer rom, en lys og en mørk, og det hele afhænger af, hvordan de er blevet lageret.

Den lys rom kommer blandt andet fra Puerto Rico og Cuba. Den har ligget i fade i kortere tid, og farven er fjernet, ofte ved kulfiltrering. Den har ofte en lettere eller neutral smag og en klar farve.

Den mørke rom kommer fra Jamaica og er lavet af karamelliseret melasse, alternativt kan den også være modnet i forkullet tønder. Den mørke rom har dybere toner, er gæret længere end den lyse, og kan være gylden eller næsten sort.

Hvordan drikker man rom?

Selvom mange har den opfattelse, at rom mest bruges til at blande i en drink, men den kan sagtens drikkes rent. En lageret rom bør drikkes ved stuetemperatur.

I drinks kan man bruge rom i en mojito, rom og cola, daquiri og en pina colada.

Rom går godt til det søde køkken for eksempel med nødder, bitter chokolade eller oste.

Når det kommer til opbevaring af en flaske rom, skal den opbevares i et køligt og tørt sted, og må ikke udsættes for direkte sollys, da den vil miste farve og smag. Så længe en flaske rom er opbevaret korrekt, kan den stå uåbnet i flere år uden at tabe smag.

Log ind

Glemt kodeord?

Har du endnu ikke en konto?
Opret log ind

 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Ved at bekræfte med MitID accepterer du vores handelsbetingelser.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.