Med denne Lagavulin Destillers Edition, som kun findes i et begrænset antal på verdensplan, er der tale om en meget behagelig malt, som har vundet flere præstigefyldte priser end andre i sin klasse.
Denne Single Malt Scotch Whisky har en intens dyb ravfarve og en næse, som er fornøjelig og fristende med en intens duft af tørv og vanilje. Rosinsødmen afbalancerer røgen, og man oplever en duft af sprød, ristet malt. Smagen er sød og fyldig, hvor røg fylder munden, men den er også saltet med toner af kaffe, vanilje og en anelse frugt. Man kan se frem til en utroligt lang finish – selv for en Islay – med noter af frugt, tørv og eg, som er lige dele indtagende og behagelig.
Den ikoniske Lagavulin Single Malt Scotch Whisky, som er skabt ved den historiske Lagavulin Bay siden 1816, fejrede sit 200års jubilæum i 2016. Den er for mange højdepunktet af Islay malts; intens i smagen, røget og kraftig. Med en produktion, som er begrænset af trange pladsforhold, har efterspørgslen efter de klassiske aftapninger oversteget forsyningerne i årtier, således at specielle og ældre aftapninger er ekstremt sjældne og efterspurgte.