Månedens anbefaling: Disse 3 gin skal du smage i oktober
- , Forfatter: Oliver Bruun
- 4 minutters læsetid
Er du i tvivl om hvilke gin du skal smage i oktober? I denne guide får du mine anbefalinger. Læs med her ✅
Hej. Mit navn er Oliver og jeg er stifter af Mr. Booze. Vi har flere end 400 forskellige gin i vores sortiment og jeg forstår godt, at det kan være svært at vælge. Jeg har endda selv svært ved at vælge, når jeg skal have flasker med hjem til min egen ginbar. Derfor har jeg skrevet dette indlæg, som kan hjælpe dig lidt på vej til, hvilke gins du skal prøve i oktober.
BIVROST ARCTIC GIN (50 CL.)
Ligesom det var tilfældet i forrige måned, så starter vi også i denne måned ud med en gin fra det kendte Nordic Gin House. Denne gang er der tale om den norske Bivrost Arctic Gin.
Det er Nordic Gin House, med Jakob Valentin i spidsen, der står bag og de har blandt andet også København Klassisk Gin, Oslo Gin m. flere i folden – som i øvrigt også kan anbefales.
Bivrost Arctic Gin er destilleret på det nordligste destilleri i verden. Det befinder sig i den nordligste del af Norge – helt oppe omkring Arktis. Her ligger et bjergområde kaldet Lyngen og det er netop for foden af disse bjerge, at den unikke Bivrost Arctic Gin bliver til. Destilleriet hedder Aurora Spirit og navnet er inspireret af det nordlys, som til tider lyser stedet op.
Selve ginnen er mindst lige så unik, som det sted den er destilleret. Den indeholder hele 23 forskellige botanicals, hvor særligt de håndplukkede bær, som er plukket i området, giver en fantastisk smag til ginnen. Her er blandt andet brugt hindbær, tyttebær, blåbær, multebær og sortebær.
Derudover indeholder Bivrost Arctic Gin smage som enebær (selvfølgelig), kvanrod, muskat, kanel, appelsin- og citronskal, kardekomme m.fl.
En lille fun fact er desuden, at når gindestillatet skal fortyndes, bliver det gjort med smeltevand fra en gletsjer i nærheden!
Du kan læse mere om Bivrost Arctic Gin her.
LIND & LIME (70 CL.)
Fra det nordligste Norge og videre til Skotland. Midt i Edinburghs tunge industrihavn ligger The Port Of Leith Destillery Co. Her bliver Lind & Lime Gin lavet.
Lind & Lime Gin er en utrolig velsmagende gin, som kommer i en af de smukkeste ginflasker – nogensinde. Så er linjen ligesom lagt.
Lad os starte med flasken. For som du kan se på billedet herover, så er flasken ualmindelig smuk. Den høje flaskeform med lange riller nedad. Det bliver ikke smukkere. Samtidig har den et grønligt farvepræg over sig, som gør den let spotte på enhver ginhylde.
Smagen er også (mindst) lige så unik som flasken. For som navnet Lind & Lime antyder, så smager denne gin af lime – og citrus generelt. Den er lavet på ”kun” 7 botanicals og foruden enebær, så tæller de blandt andet lime og pink peberkorn.
Det betyder også at smagen i denne gin er frisk, sød og en lille smule bitter. Men alt i alt en gin, som de fleste kan drikke – også nybegyndere.
Du kan læse mere om Lind & Lime gin her.
DRUMSHANBO GUNPOWDER IRISH GIN (50 CL.)
Vi slutter oktober måneds ginanbefalinger af med en irsk gin – med et orientalsk twist. Forvirret? Fortvivl ej. Der er en mening med det hele!
Fra Skotland til Irland – og til den lille by Drumshanbo, som ligger nær den nordirske grænse. Her bliver lavet en gin ved navn Drumshanbo Gunpowder Irish Gin. Den kommer i en smuk, blå flaske og indeholder 50 centiliter.
Og nu videre til smagen, som af destilleriet selv, bliver betegnet som en orientalsk rundrejse. Rejsen starter i Drumshanbo, hvor der bliver brugt en form for mjødurt, som stammer fra området. Herefter går turen videre Tyskland, hvor der er brugt kvanrod. Enebærene stammer fra Makedonien og korianderfrøene er fra Rumænien. Derudover er der brugt irisblomster fra Marokko, Lime fra Cambodia, Orientalsk grapefrugt fra Indonesien, kardemomme fra Indien, samt stjerneanis, gunpowder te og citron fra Kina.
Alle disse unikke ingridienser gør smagen i Drumshanbo Gunpowder Irish Gin frisk og overraskende velbalanceret. Smage af den kinesiske gunpowder te giver desuden et lækkert twist til denne gin!
Du kan læse mere om Drumshanbo Gunpowder Irish Gin her.