Destilleriet Auchnagie havde sit virke i perioden 1812-1911. I dag har Auchnagie fået nyt liv i form af denne whisky fra The Lost Distillery, der har til formål at genskabe de gamle destilleriers whiskyopskrifter. Auchnagie Deluxe har en frugtig duft, der bider lidt i næsen. Duften består af hint af pære, grape og appelsin, men lader du duften hænge lidt i luften, finder du også duftnoter af æble og læder.
Smagen er meget sød og har noter af krydderier, der tilfører varme til tungen. Denne Auchnagie-whisky smager af frugt, vanilje og budding. Eftersmagen er krydret og meget stærk, og derfor kan den med fordel tilsættes et par dråber vand.